Den første brede undersøgelse af ukrainske flygtninges liv i Danmark viser, at næsten hver tredje viser tegn på posttraumatisk stress, PTSD. Men samtidig er der bred tillid til det danske samfund. Hver anden flygtning drømmer om permanent ophold i Danmark.
Knapt 40.000 ukrainere er flygtet til Danmark siden Ruslands invasion i februar 2022. Nu tegner resultaterne fra en stor spørgeskemaundersøgelse det første samlede billede af de ukrainske flygtninges baggrund og liv i Danmark.
Rapporten 'Fordrevne ukrainere i Danmark' beskriver de første resultater fra projektet DARECO (The Danish Refugee Cohort), som er støttet af Carlsbergfondet efter en indledende startbevilling fra Crown Princess Mary Centret ved KU. I spidsen for projektet, som involverer en række forskere, står Karen-Inge Karstoft, lektor på Institut for Psykologi.
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt de 18.389 voksne ukrainere, der er indvandret til Danmark mellem 24. februar 2022 og 1. februar 2023 og har fået ophold efter særloven om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine. 6.993 (38 pct.) har svaret. Data er indsamlet fra februar til april 2023.
Undersøgelsen tegner et første billede af, hvilke oplevelser og betingelser ukrainerne havde, før de flygtede, deres liv her i Danmark og ønsker om at blive eller vende hjem. Særligt har rapporten fokus på symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion eller stressforstyrrelse (posttraumatic stress disorder, PTSD), funktionsevnenedsættelse, mentalt velbefindende og alkoholforbrug.
Projektet vil løbende følge gruppen af ukrainske flygtninge. Næste dataindsamling forventes i oktober 2023.
Undersøgelsen viser, at flertallet trives, men også at mange af de herboende ukrainske flygtninge kæmper med forskellige former for psykiske problemer.
Over 40 pct. har personligt været vidne til krigshandlinger, mens næsten lige så mange har mistet familie eller venner i det første år efter Ruslands invasion. Oplevelserne sætter sine spor. 29,4 pct. af undersøgelsens respondenter rapporterer om så alvorlige symptomer, at det peger på, at de kan have udviklet en egentlig posttraumatisk stressforstyrrelse, også kaldet PTSD.
"Vi har at gøre med en gruppe, som har været eksponeret for mange krigshandlinger, inden de flygtede. Derfor ser vi også, at en tredjedel viser tegn på PTSD i en grad, hvor man bør være opmærksom på, om de har en egentlig diagnose," siger lektor Karen-Inge Karstoft fra Institut for Psykologi.
Hun står i spidsen for projektet 'DARECO - The Danish Refugee Cohort', der følger knapt 7.000 af de cirka 18.000 voksne ukrainere, som fik ophold i Danmark fra slutningen af februar 2022 og frem til den 1. februar 2023. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.
Den høje andel af flygtninge med PTSD-lignende symptomer er en udfordring for både den enkelte og samfundet.
"Gruppen af flygtninge, som viser symptomer på PTSD, har det dårligt over hele linjen. De har et lavt mentalt velbefindende og et højere alkoholforbrug, og de har svært ved at klare dagens opgaver," forklarer Karen-Inge Karstoft.
"Har man en så pinefuld lidelse, er det sværere at deltage i samfundslivet og på arbejdsmarkedet i Danmark - eller måske senere i Ukraine. Så det er også et samfundsproblem."
Figur: Ukrainske flygtninges tre mest markante problemer i hverdagen (pct.)
Flere med mentale problemer end forventet
Udfordringerne forstærkes af, at næsten hver anden af de flygtninge, der er i PTSD-gruppen (13,5 pct. blandt alle spurgte) også viser tegn på underdiagnosen 'kompleks PTSD'. Her støder problemer med at indgå i menneskelige relationer, negativ selvopfattelse og vanskeligheder ved at styre ens følelsesmæssige reaktioner til de øvrige PTSD-symptomer.
Det er et ret højt tal, når cirka én ud af tre rapporterer om markante PTSD-symptomer.
Ifølge Karen-Inge Karstoft ligger andelen af flygtninge med svære psykiske problemer nogenlunde på niveau med, hvad man normalt vil forvente blandt krigsflygtninge. Alligevel vurderer hun, at andelen i dette tilfælde er højere end forventet:
"Vi kan se, at vi generelt taler om en veluddannet gruppe mennesker, som typisk er flygtet i starten af krigen og derfor ofte vil have oplevet færre direkte krigshandlinger end nogen, der er flygtet senere. Desuden er de blevet modtaget på gode vilkår i Danmark, ligesom få har oplevet diskrimination eller usikkerhed om deres opholdstilladelser. Tager man disse ting i betragtning, er det et ret højt tal, når cirka én ud af tre rapporterer om markante PTSD-symptomer."
I sidste ende kræver det en psykiatrisk undersøgelse at kunne diagnosticere for PTSD, men Karen-Inge Karstoft håber, at projektet kan hjælpe med identificere dem, der har brug for hjælp. Ubehandlet PTSD kan i værste fald ende som en kronisk, invaliderende lidelse.
Stor tillid til Danmark
Men billedet er ikke kun negativt. Syv ud af ti har ingen symptomer på PTSD, og det store flertal angiver selv, at de har et moderat eller højt niveau af mentalt velbefindende her i Danmark.
Graden af tillid og det forhold, at så mange ønsker at blive i Danmark, har overrasket mig.
Desuden har selve mødet med Danmark været en positiv oplevelse for langt hovedparten. 92,5 pct. har høj eller meget høj grad af tillid til danske myndigheder og autoriteter, og hver anden (49,5 pct.) angiver, at de ønsker at blive i Danmark permanent - også når de trygt kan vende tilbage til Ukraine.
Karen-Inge Karstoft peger på, at den brede folkelige støtte til Ukraine og Folketingets særlov om opholdstilladelse til ukrainske flygtninge sandsynligvis har lettet mødet med det danske samfund.
"Men graden af tillid og det forhold, at så mange ønsker at blive i Danmark, har overrasket mig. Det kan vidne om manglende optimisme i forhold til udviklingen i Ukraine, men afspejler nok også, at de fleste har det rimeligt godt her i Danmark," siger hun.
Hent hele rapporten 'Fordrevne ukrainere i Danmark'.
---
Mød holdet bag undersøgelsen
Se og hør mere om projektet DARECO, der følger ukrainske flygtninge i Danmark. Mød ud over projektleder Karen-Inge Karstoft også professor Nataliia Korchakova, der selv flygtede fra krigen og i dag er medlem af forskergruppen bag projektet.
